T5 Pejlemærker for udvikling af praksis - Erfaringer fra en midtvejsevaluering

Kolding, Middelfart, Silkeborg og Vejle Kommuner samarbejder i FabLab@SCHOOLdk partnerskabet om den 2-årige pioneruddannelse ’Teknologiforståelse gennem design og fabrikation’ 2020-2024.


Indsatsen udvikles og gennemføres kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor teknologiforståelse, praksisfaglighed og det 21. århundredes kompetencer. 


Gennem sidemandsoplæring udvikler deltagende pionerer egne kompetencer og involverer kolleger. I perioden 2020-2024 uddannes i alt 180 pionerer og 720 kolleger. De udvikler, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb, som adresserer fagfeltet til alle folkeskolens fag og trin.


Indsatsen har et stærkt ledelsesfokus. Skolerne udvikler lokale strategier på målrettede workshops og indgår i videndeling på tværs af skoler og kommuner. 


Indsatsen er støttet med midler fra A. P. Møller Fonden, som har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at evaluere kommunernes arbejde. Statusevalueringen sætter fokus på kompetenceudviklingen blandt pionerer, kolleger og ledere og på skolernes arbejde med indsatsen.


I dette oplæg præsenteres opmærksomhedspunkter og pejlemærker fra denne statusevaluering samt erfaringer fra læringssamtaler med pionerer og ledere gennem indsatsens første to år.


MÅLGRUPPE

Ledere, konsulenter, undervisere, FabLab-medarbejdere

LINKS

https://www.eva.dk/grundskole/statusevaluering-teknologiforstaaelse-gennem-design-fabrikation


Oplægsholder 1

Navn

Mads Bo-Kristensen






C:\Users\ykcajo\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Word\Mads VAF.JPG

Stilling

Projektleder, FabLab@SCHOOLdk

Arbejdsplads

Uddannelse & Læring, Vejle Kommune

Jeg har været projektleder for FabLab@SCHOOLdk i Vejle Kommune siden 2013. Jeg er optaget af, hvordan børn og unge lærer, trives og dannes i FabLab og makerspaces. Jeg er optaget af, hvordan lærere, pædagoger og ledere arbejder sammen om at skabe gode læringsmiljøer for alle børn på området.  


Oplægsholder 2

Navn

Hanne Voldborg Andersen

Stilling

National Koordinator

Arbejdsplads

FabLab@SCHOOLdk

Jeg er national koordinator for FabLab@SCHOOLdk, hvor jeg faciliterer det tværkommunale samarbejde mellem Kolding, Vejle, Silkeborg og Middelfart Kommune.

Jeg er både optaget af, hvordan teknologi kan understøtte læring (EdTech), og på hvordan vi danner kommende generationer til at forstå, hvordan digitale teknologier fungerer og påvirker individer, fællesskaber og samfund (TechEd). 

Jeg er formand for Danmarks it- og medievejlederforening, Læreruddannet, Master ikt- og læring og Ph.d.